Odense Packing CREW slår till igen!

Inom kort kommer Odense Packing CREW att bli tillagda som skribenter här i bloggen. Jag har stora förhoppningar på att de kommer hjälpa oss att inte självdö! Innan vi har lyckats ordna med alla detaljer så kommer här en rapport från senaste helgen, enjoy:

Billedet er af Østriske Andreas på Treversen 6C. Problemet kan dog ikke toppes ud pga sne.

Odense Packing Crew i følgeskab med to besøgende østrigere trodsede de store mængder sne (10 cm er meget for os danskere) og begav os forhåbningsfulde mod de skånske klipper. Ved ankomst til cafén faldt humøret dog hurtigt en smule. Der var ved første øjekast ikke en tør top i nærheden. Men den visuelle guidetur af området til de besøgende østrigere vist hurtigt, at nogle af kjuges mange perler var tørre og yderst indbydende, så der gik ikke mange minutter før humøret atter var højt og klatreskoene blev stoppet ind under dunjakken. Første stop blev Ferdinand, frikken var i top og inden længe stod Richard på toppen og jublede. Rundturen fortsatte og kort efter demonstrede Marius, Østrisk strongboy, hvor let 4-layer egentligt man kan klatres. Næste stop var Sonic, men en del is på toppen gjorde at valget faldt på Fina Areten istedet. Marius kom først op og og gav en kort og lidt vag indikation at toppen var rimelig iset, men at det slet ikke var noget problem. Advarslen viste sig åbenbart en underdrivelse, for da jeg nåede toppen få forsøg efter, fandt mine kolde fingre ikke andet end en mindre skøjtebane. Lidt elvisben og et diskret knå på toppen gjorde dog hele forskellen og således nåede også jeg at smage toppens sødme. Stålmannen var sidste stop for dagen og til min enorme overraskelse lykkedes det mig at rejse mig fra starten på første forsøg (uden hjælp eller multiple pads). Overraskelsen var dog så stor at jeg blot trådte af problemet og begyndte at juble, uden at indse at jeg jo aldrig havde nåede toppen. Adskellige forsøg senere havde ikke bragt mig til toppen, men det var blot et spørgsmål og tid og måske også en smule sollys. Så vi pakkede sammen, drog på Max og fandt et roligt sted at slå vores telt op for natten og nyde en kold dansk øl inden sengetid.


Søndag bød på endnu en strålende dag med høj sol. Jeg havde natten igennem drømt sødt om Stålmannen og regnede med at det blot skulle være en formalitet før jeg stod på toppen. Men til min store skuffelse kunne jeg nu ikke længere rejse mig fra starten og skældsord fløj lystigt gennem luften. Så vi gik hurtigt videre til Flaming Star og Cacao, hvilket begge blev pakket i solid stil. Jeg var dog ikke helt klat til at opgive Stålmannen, så inden frokost skulle den lige have et par forsøg til. Hvad forskellen var er mig ganske uvis, men pludselig føltes det hele nemmere og snart stod jeg på toppen og nød det flotte vinterlandskab. Efter en god frokost kom turen til weekendens sidste problem, Rockstar. Trods en lidt våd top viste Marius hvorledes man mantler med en hæl i øjenhøjde. Jeg måtte desværre konstatere at høj hæl er endnu et punkt på træningslisten, så en rigtig rockstar blev jeg alligevel ikke på denne weekend. Så glade, men trætte drog vi igen mod Danmark og nød tankerne om alle de fine problemer vi havde prøvet i skoven.


Her er en lille liste over de tørre probs vi fandt, hvis nogen skulle være på vej til Kjuge: Ferdinand, Matador, Flamisg Star, Stålmannen, 4-Layer Man, Cacao, Grodan Boll, Død och Pina, Rockstar og ikke mindst Fina Areten hvis man har nerver til en lidt stressende udtopning.

Jens Jørgensen, Odense Packing CREW.